I forbindelse med valg af organisationsmodel vil det være relevant forinden at stille sig følgende spørgsmål:
- Hvilke udfordringer vil bymidtesamarbejdet tage op, og hvilke effekter ønskes der?
- Hvilke typer partnere og aktører er vigtige at have med? Hvad kan man forvente at de kan/vil bidrage med?
- Hvor skal ressourcerne til at drive bymidtesamarbejdet komme fra? Hvor stort er behovet for projektledelse/sekretariatsbistand ift. bymidtesamarbejdets ambitioner?
- Hvilken type aktiviteter er det vigtigst at sætte i gang først?
Et detaljeret kendskab til lokalsamfundets ressourcer er nødvendigt for at kunne bygge videre på eksisterende strukturer, viden, netværk og andre ressourcer. På det grundlag kan der tages stilling til, hvilken organisatorisk form der ønskes:
- Skal bymidtesamarbejdet være en formel foreningsdannelse, et andelsselskab eller – for eksempel i en indledende fase – et mere løst og frivilligt netværk?
- Skal ressourcerne til samarbejdets aktiviteter komme fra kommunen eller fra de private og civile deltagere? Skal der være en blanding af offentlige og private bidrag? Hvad er balancen mellem pengebidrag og bidrag i form af arbejdstid, materialer m.v.?
- Skal/kan finansieringsmodellen ændres efterhånden som bymidtesamarbejdet udvikler sig?
- Hvad er den geografiske afgrænsning for indsatsen?
Bymidtesamarbejdets konkrete aktiviteter må med andre ord bestemmes af problemformuleringen og den ønskede effekt, men naturligvis også af, hvilke ressourcer der er tilgængelige, og hvad organiseringsmodellen muliggør.
Mange velfungerende bymidtesamarbejder starter i det uformelle og projektorienterede hjørne. Herefter kan de opleve en modningsproces, hvor netværks- og relationsopbygningen ved fælles projektsamarbejder og visionsprocesser skaber grobund for at indgå i et mere forpligtende og formaliseret samarbejde.
Læs mere om de mulige organiseringsmodeller her.
Du kan søge yderligere inspiration til forskellige organisationsmodeller i Realdanias rapport Privat-offentlige bysamarbejder fra februar 2020.