Bestemmelser

En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkning. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse.

Formålsparagraffen er vigtig, fordi den giver lokalplanens brugere et overblik over, hvad kommunalbestyrelsen vil opnå med de bestemmelser, der fastsættes i lokalplanen.

Formålsbestemmelsen

Formålsbestemmelsen kan karakteriseres som de politiske mål, der udmøntes i de enkelte mere detaljerede regler om anvendelse, udformning osv. i en lokalplan. Formålsbestemmelsen skal ikke være en opremsning af planens bestemmelser.

Hvis en lokalplanbestemmelse er i strid med formålet, skal den slettes eller ændres. Hvis en vigtig lokalplanbestemmelse ikke er dækket af formålet, bør formålsparagraffen rettes til.

Et forhold, som ønskes reguleret gennem lokalplanen, kan ikke sikres gennem formålsbestemmelse alene, men skal komme til udtryk i konkrete bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering osv.

Hensigt med bestemmelser

En formålsbestemmelse, der alene angiver, at lokalplanen skal fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, udlægge et område til et bestemt formål eller opfylde lokalplanpligten, er ikke tilstrækkelig. Hvis en lokalplan indeholder særlige bestemmelser, der skal sikre en bestemt karakter af et område, må hensigten med sådanne bestemmelser fremgå af formålsbestemmelsen.

Hvis kommunalbestyrelsen i stedet ønsker at give “størst mulig frihed’ for bebyggelse og anvendelse, må dette fremgå. Herved får offentligheden også mulighed for at tage stilling til (forslaget til) lokalplanen og mulighed for at se, om dens øvrige bestemmelser er egnede til at sikre intentionerne. 

Om anvendelsesbestemmelser generelt

Anvendelse er blandt de emner, der ifølge § 15, stk. 3, skal indgå i en lokalplan for et område, der overgår til byformål. Planlovens § 15, stk. 2, nr. 2 og 8 giver hjemmel til at fastlægge den fremtidige anvendelse af et område eller af den enkelte ejendom i den detaljeringsgrad, der i den konkrete situation kan begrundes planlægningsmæssigt. Ved ‘områdets anvendelse’ forstås en generel angivelse af områdets anvendelse, fx til parcelhusbebyggelse, etageboligbebyggelse eller erhvervsformål. Nr. 2 adskiller sig herved fra nr. 8 og 9, der muliggør en detaljeret regulering af bebyggelse og ubebyggede arealer.

Betydning for dispensationsmuligheder

Formålsbestemmelsens politiske signal er baggrunden for dens betydning for den senere administration af planen. Hvis der kan være tvivl om, hvordan lokalplanens bestemmelser skal forstås, bliver formålsparagraffen vigtig for fortolkningen. 

Formålsparagraffen har væsentlig betydning ved behandling af ansøgning om dispensation efter planlovens § 19, stk. 1, idet der ikke kan dispenseres fra lokalplanens principper. Anvendelsesbestemmelserne er et udtryk for planens principper, og dermed også for afgrænsningen af kommunalbestyrelsens mulighed for senere at fravige planen ved dispensation.

Med den moderniserede planlov fra juni 2017 fik kommunerne dog mulighed for at meddeles dispensation fra lokalplaners principper til midlertidige aktiviteter i 3 år, desuden til studieboliger i op til 10 år.

Zonestatus og bonusvirkning

Overførsel af areal til byzone eller sommerhusområde kan alene ske ved lokalplan og forudsætter, at dette er udtrykkeligt angivet i planen jf. § 15, stk. 2, nr. 1.

Landzonelokalplan

Kommunalbestyrelsen kan udforme en landzonelokalplan jf. Planlovens § 15, stk. 4, der giver mulighed for, at, den erstatter de tilladelser efter lovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelser), som er nødvendige, for at lokalplanen kan gennemføres. Bestemmelsen giver hjemmel til den såkaldte bonusvirkning af lokalplaner for så vidt angår landzonetilladelser.

Nedrivning af bebyggelse

Tilvejebringelse af en lokalplan før nedrivning af ‘større’ bebyggelse mv. følger af planlovens § 13, stk. 2. Lokalplankataloget i § 15, stk. 2, indeholder ikke særskilte bestemmelser om nedrivning. Der er ikke tale om noget, der skal reguleres i lokalplanen, men lokalplanen skal indeholde en tilstrækkelig redegørelse for, hvad det drejer sig om, og en bestemmelse om, hvad der agtes nedrevet.

En sådan bestemmelse vil ofte kunne indgå – direkte eller indirekte – som en del af en lokalplan for et bygge- eller anlægsarbejde, som giver anledning til nedrivning af den pågældende bebyggelse.