Der vil være en række forskellige måder, hvorpå kommuner kan bidrage til og deltage i bymidtesamarbejder.
Igangsætter
I de fleste tilfælde er det kommunen, som tager initiativ til bymidtesamarbejdet, f.eks. ved at opfordre lokale virksomheder til at deltage i eller facilitere opstarten af et lokalt partnerskab. Der er også eksempler på formaliserede bymidtesamarbejder, der er udsprunget af en kommunalt finansieret områdefornyelse. På samme måde kan et §17.4 udvalg – som et midlertidigt politisk opgaveudvalg med eksterne parter – være en måde, hvorpå man kan afprøve, om der er grobund for at etablere et formaliseret og varigt samarbejde.
Facilitator
Kommunen kan også påtage sig en faciliterende rolle i opstartsfasen og/eller driften af et bymidtesamarbejde. Rollen som facilitator bør i hovedreglen være neutral og indebærer, at der gøres en indsats for at opbygge tillidsfulde relationer mellem parterne. Desuden er det vigtigt at mediere mellem de forskellige synspunkter og interesser og facilitere fælles meningsskabelse.
Sekretariat
Kommunen kan yde en aktiv rolle ved at servicere bymidtesamarbejdet, f.eks. indkalde til møder, udsende dagsordener, lave forslag til beslutninger, lægge lokaler til, invitere deltagere mm. Der kan dog nogle steder være en udfordring i at få private og frivillige deltagere i et netværk til at tage ejerskab for samarbejdet, hvis den kommunale rolle bliver for dominerende. Her kan formandsskabsrollen med fordel indtages af en privat part.
Myndighed
Som myndighed har kommunen altid en rolle i forhold til et lokalt bymidtesamarbejde. Det kan til tider opleves som bremsende, hvis kommunale beslutninger eller administrativ praksis stiller sig i vejen for bymidtesamarbejdet, f.eks. ved en langsommelig byggesagsbehandling, der vanskeliggør godkendelse af events eller midlertidige aktiviteter, eller en detailhandelsplanlægning eller andre politiske dispositioner, der modarbejder målet om en levende bymidte.
Sponsor
Kommunen kan støtte lokale partnerskaber økonomisk. Enten via direkte driftsbevillinger eller ved at stille ansøgningspuljer eller projektmidler til rådighed for kommunens forskellige bymidtesamarbejder. Erfaringer viser, at puljemidler f.eks. kan være en effektiv måde at få stor effekt ud af de kommunale kulturbudgetter. Her er en samtænkning af de kommunale forvaltningsområder og -budgetter en væsentlig strategisk tilgang.
Deltager
Kommunen kan deltage i bymidtesamarbejdet som medlem eller interessent. Enten ved politisk repræsentation, ved deltagelse på embedsmandsniveau eller begge dele. Kommunens deltagelse vil typisk øge de private aktørers interesse for at deltage, da samarbejdet ofte kan tilbyde indsigt i de kommunale strategier mm. Det er dog væsentligt, at den kommunale deltagelse er balanceret i forhold til det formelle politiske beslutningsrum, så der ikke opstår et demokratisk vakuum udenfor byrådssalen og ved siden af den almindelige borgerinddragelse.
Kommunen kan naturligvis indtage flere roller i et og samme bymidtesamarbejde. Hvilke(n) rolle(r), man som kommune vælger, afhænger af, hvilken organiseringsmodel man ønsker at fremme, og naturligvis af de ressourcer, kommunen råder over til formålet.
En række spørgsmål om kommunens rolle kan med fordel afklares i de indledende faser:
-
Hvilken overordnet arbejdsdeling kan/skal der være mellem kommunen og private aktører?
-
Hvordan har samarbejdsrelationen mellem kommunen og byens aktører været historisk?
-
Hvordan er det politiske klima ift. at indgå nære og forpligtende samarbejder uden for byrådssalen?
-
Hvilke konkrete opgaver har de forskellige parter?
-
Hvilke(n) aktør skal være anker-person(er)?
-
Hvilket bidrag yder kommunen – finansielt, sekretariat/organisation eller andet?
-
Er kommunen alene igangsætter med hensigt om at nedtrappe sit engagement gradvist, eller er man permanent med i partnerskabet?
-
Hvilke aktiviteter må bymidtesamarbejdet beskæftige sig med?