At der er økonomi og ressourcer i bred forstand i et bymidtesamarbejde er essentielt; penge, kompetencer, netværk og tid. Her er grundvilkårene for de danske byer vidt forskellige.
Som absolut minimum er der behov for, at der er allokeret ressourcer til projektledelse til at drive bymidtesamarbejdet og igangsætte netværksaktiviteter, dvs. til den daglige ’driftsøkonomi’.
Herudover vil der løbende være brug for midler til projektudvikling i form af tid, penge m.v. til opstart og gennemførsel af aktiviteter og udviklingsprojekter, dvs. ’projektøkonomi’. Dette vil i nogle tilfælde også medføre anlægs- og driftsmidler enten på de kommunale budgetter eller som ’sammenskudsgilder’.
Det vil være en fordel, hvis der i bymidtesamarbejdets driftsøkonomi på forhånd er afsat ressourcer/tid til at sikre fundraising.
Nogle bymidtesamarbejder er organiseret som foreninger med medlemsbidrag, mens andre primært er understøttede af kommunale bidrag. Her skal det understreges, at selv om der ikke er direkte økonomisk medlemsbidrag, bidrager mange aktører med deres netværk, kontakter, tid, kompetencer og praktiske færdigheder. Værdien af dette er væsentlig, men svær at måle.
Mulige kontingentstrukturer i medlemsforeninger
Kontingenterne i de medlemsfinansierede foreninger kan udregnes på mange måder. Herunder oper listest en række muligheder til inspiration:
For ejendomsejere:
- Ud fra ejendomsværdien
- Ud fra hvilke kommercielle erhverv, ejendommen huser
- Ud fra facadelængde
- Ud fra beliggenhed
- Evt. en kombination af ovenstående
For butikker, restauranter og serviceerhverv i stueetagen:
- Ud fra lejen
- Ud fra omsætningen
- Ud fra antal ansatte
- Enhedstakster for brancher (f.eks. for restauranter, hoteller, banker osv.)
- Ud fra beliggenhed (i kombination med en af de øvrige faktorer)
For virksomheder på de øvre etager, foreninger eller andre:
- Ofte enhedspris i form af støttemedlemsskab
Du kan søge yderligere inspiration til forskellige medlemsmodeller i beskrivelsen af cases i Realdanias rapport Privat-offentlige bysamarbejder fra februar 2020.
Puljer
Udover eventuelle kommunale puljer er der mulighed for at rejse projektmidler til bymidtesamarbejderne via statslige puljer eller EU-midlerne. Oversigter over statslige puljer kan findes på Statens-tilskudspuljer.dk. KL, Danske Regioner, URBACT og en række styrelser stod i februar 2021 bag pjecen Hjemtag af EU midler. Den kan bruges som håndbog i hele processen fra idé over at finde frem til den rigtige pulje til afsendelse af ansøgningen.
Fundraising
Driften af bymidtesamarbejder vil oftest blive finansieret af hhv. tilskud og medlemskontingent. Medlemskontingentet vil sjældent kunne række til at finansiere alle foreningens aktiviteter, hvorfor der formentlig vil være behov for yderligere fundraising-tiltag. Fundraising kan også bruges til at holde foreningens drift i gang. Fundraising bør derfor altid indgå som en aktivitet i planlægning af bymidtesamarbejdets projekter.
Du kan finde en oversigt over forskellige fonde på Fonde.dk.
Crowdfunding
Bymidtesamarbejder kan også finde finansiering gennem crowdfunding. Crowdfunding er finansiering af projekter gennem ens netværks økonomiske bidrag. Denne form for finansiering vil oftest blive benyttet direkte i forbindelse med foreningens konkrete projekter, hvilket betyder, at crowdfunding formentlig ikke vil fungere som en permanent finansieringsordning af foreningens drift.
Andet
Andre muligheder for indtægtsgivende virksomhed til foreningsdrift og udvikling af projekter og aktiviteter kan være: Udstedelse af folkeaktier, andelsbeviser, sponsorater, indtægtsgivende events, lotterier, indsamlinger m.v.