Boliger

Kommunal planlægning for boliger og boligområder er et centralt emne i den fysiske planlægning og handler bl.a. om sikring af et varieret boligudbud.

Formålene med regulering i henhold til planloven og fysisk planlægning er bl.a.:
  • at sikre et tilstrækkeligt udbud af boliger til befolkningen.
  • at sikre alsidighed i boligsammensætningen, herunder almene boliger.

Strategisk udviklingsværktøj

Planlægningen for boligområder er tæt forbundet med alle kommunens forvaltningsområder, idet boligområder skal forsynes med både offentlig og privat service samt infrastruktur.
 
Nye boligområder kan både være med til at tiltrække nye borgere udefra og fastholde de, der allerede bor i kommunen. Planlægning for boliger kan med andre ord bruges som et strategisk værktøj til udvikling af kommunen.  


Kommuneplanen

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, herunder almene boliger.
 
Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilken type boliger man ønsker at planlægge for, og hvordan fordelingen af eksempelvis villaer, etageboliger og rækkehuse skal være. Kommunens regulering af de konkrete boligområder sker via en lokalplan. 


Almene boliger

Planloven giver mulighed for, at en kommune i lokalplanen kan beslutte, at op til 25 % af boligmassen i et nyt boligområde skal være almene boliger. Boligmasse kan opgøres enten som antal boligenheder eller etageareal.
 
At der skal være tale om et nyt boligområde, skal forstås bredt, og man kan derfor hverken anvende muligheden i et område, der faktisk anvendes til boligformål eller et område, der er udlagt til boligformål i en byggeretsgivende lokalplan
 
For at kunne stille krav om almene boliger i en lokalplan, skal der først vedtages retningslinjer og rammer for beliggenheden af almene boliger i kommuneplanen. 


Fleksboliger

Fleksboligordningen betyder, at flere tiloversblevne helårsboliger kan benyttes til fritidsformål, med det formål at antallet af tomme helårsboliger mindskes.
 
Overvejelserne om fleksibel anvendelse af den eksisterende boligmasse kan sættes ind i et strategisk perspektiv, hvor kommunen kan overveje hvilken rolle forskellige områder skal have, fx om der skal være vægt på helårs- eller fritidsanvendelse.

Kommunernes muligheder for at meddele fleksboligtilladelser blev udvidet med virkning fra den 1. januar 2016. Fleksboligordningen er med virkning fra 1. april 2020 overført til planloven (§ 41 a). 

Erhvervsstyrelsen har evalueret udvidelsen af ordningen, med henblik på af vurdere effekten af udvidelsen og evt. afledte effekter.

 

Fleksboligtilladelse

Ordningen giver mulighed for at borgere kan ansøge kommunen om at bruge en helårsbolig som en såkaldt fleksbolig. Det vil sige, at kommunen meddeler tilladelse til, at en helårsbolig benyttes til fritidsformål og senere igen kan anvendes til helårsbeboelse, uden at ejeren anmoder om yderligere tilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1 nr. 12.
 
En fleksboligtilladelse kan gives til boligen og overgå til næste ejer i forbindelse med salg. Det kan dog kun ske, hvis det ikke strider imod anden lovgivning. Fx er det ikke muligt at give fleksboligtilladelse, hvis boligen er omfattet af en lokalplan, der udlægger området til helårsbeboelse. Fleksboligordningen reguleres i planloven.  


Husbåde

Husbåde skal planlægningsmæssigt betragtes som almindelige boliger. Der kan derfor planlægges for disse i byzone. Er der tale om et område i landzone, vil det typisk være beliggende i kystnærhedszonen, og man skal derfor planlægge efter disse regler.