By- og bymidtesamarbejder findes over hele verden og dækker en bred vifte af modeller og metoder. Fælles for de fleste bysamarbejder er, at de samler offentlige, private kommercielle og/eller civile kræfter inden for et afgrænset geografisk område med det formål at skabe mere attraktive steder.
Privat-offentlige bysamarbejder har mange organisationsformer – fra det mere formelle til det løst organiserede. Fælles for bysamarbejderne er, at alle aktører deltager på frivillig basis.
Bymidtesamarbejder
Bymidtesamarbejder fokuserer på udvikling af bymidterne, og de vil ofte involvere detailhandlende, erhvervsdrivende og ejendomsejere i bymidten som kerneaktører. I Danmark og de øvrige skandinaviske lande med tradition for stærke offentlige sektorer er det ofte kommunerne, der tager initiativ til at facilitere og understøtte etableringen og driften af bymidtesamarbejder. Men der findes også rent private samarbejdsplatforme og foreninger, der har til formål at udvikle byer og byområder. I byer af en vis størrelse er kommunen dog ofte en nødvendig og central aktør ikke mindst, hvis bymidten står over for fysiske forandringer.
Erfaringerne fra de fem testbyer i Partnerskab for levende bymidter peger på, at der ikke findes en enkel og universel opskrift på et velfungerende privat-offentligt bymidtesamarbejde. Den konkrete form og opgavefordeling vil være afhængig af den lokale kontekst og opgave og kan strække sig fra enkeltpersoner, der inddrages ad hoc til brede følgegrupper, hvor embedsværk, politikere, foreninger samt handelsdrivende er repræsenteret. Tænk gerne så bredt og langsigtet som muligt.
Uanset graden af kommunalt engagement vil et bymidtesamarbejde ofte kunne fungere som en god dialogpartner over for kommunen og dermed udgøre en indflydelsesrig stemme i den lokale strategiudvikling.
Hvordan igangsættes bymidtesamarbejder?
Bymidtesamarbejder opstår typisk, fordi en række aktører har en oplevelse af en eller flere fælles udfordringer i et givent område. Nogle bymidtesamarbejder er meget operationelle, mens andre har mere fokus på at påvirke det lokalpolitiske niveau. De bedst fungerende bymidtesamarbejder er ofte dem, der er stærke til både at dyrke og fastholde netværket, iværksætte resultatorienterede handlinger og koble dem op på et tydeligt strategisk sigte.
Etableringsprocessen er ofte den samme uanset sigtet med bymidtesamarbejdet:
- De konkrete udfordringer eller bymidtens overordnede problem bliver italesat lokalt og muligheden for et bymidtesamarbejde drøftet.
- De centrale aktører inviteres til dialog.
- Der foretages en geografisk afgrænsning og fælles problemforståelse eventuelt baseret på foranalyser og kortlægninger af udfordringerne.
- På baggrund de grundige drøftelser etableres der et forslag til samarbejdsform, formål, økonomi og finansiering.
- Bymidtesamarbejdet etableres.
- Der iværksættes efterfølgende aktiviteter eller der arbejdes mod en fælles udviklingsplan. Erfaringerne peger på, at et konkret projekt eller en konkret målsætning kan fremme opstarten og kan give fremdrift til samarbejdet.
- Find gode råd til den første mobilisering her
Det er dog ikke alle bymidtesamarbejder, der opstår på denne måde. Flere af testbyerne byggede videre på et tidligere samarbejde med kommunen. Det vil sige, at der ofte allerede er foreninger, som beskæftiger sig med bymidten, og i en del af testbyerne har der tidligere været udarbejdet udviklingsplaner for bymidten. Denne historik er vigtig at være opmærksom på, og kan betyde meget for, hvordan samarbejdet skal sættes i gang.
Det kan være en god ide, at opstarten indeholder en kort modningsperiode, hvor aktørerne har mulighed for at komme af med deres bekymringer, spørgsmål og sætte ord på tidligere tiders oplevelser. Det kan fx være om samarbejdet med kommunen eller uindfriede forventninger til udviklingen af byen. Fx kan en eventuel tidligere udviklingsplan genbesøges, og der kan arbejdes mod at opnå en konsensus om, hvorfor enkelte projekter stadig ikke er realiseret. Skyldes det fx manglende prioriteringer i byrådet, byggetekniske udfordringer, manglende samarbejde fra eksterne bygningsejere eller skyldes det måske, at ideerne var for ambitiøse i forhold til finansieringsmulighederne?
Afgrænsning og politisk forankring
For de bymidtesamarbejder, der er igangsat kommunalt, er det en fælles erfaring fra testbyforløbet, at den indledende afgrænsning af samarbejdet er vigtig. Det er vigtigt, at det står helt klart både internt i kommunen og udadtil, hvad formålet med igangsættelsen af bymidtesamarbejdet er. Det er også vigtigt, at formålet og indholdet i de konkrete samarbejder fremstår åbne og ikke som et færdigtegnet projekt. Der er ikke behov for at etablere et partnerskab, hvis der allerede ligger en færdig løsning på udfordringen.
Deltagerne i bymidtesamarbejdet skal have mulighed for at føle reel indflydelse og forandring. Indflydelse kan dog have mange former. Der er tale om en svær balance, hvor kommunen og byrådet kan afgrænse en problematik, men samtidig giver åbenhed over for indholdet i løsningen videre til de involverede. Afgrænsningen kan foretages under hensyn til fx økonomiske, tekniske, geografiske, strategiske eller mere pragmatiske forhold.
Den politiske forankring er ligeledes vigtig. Bymidtesamarbejdet kan referere til et udvalg eller byråd. I denne tilgang afgrænser byrådet problematikken og de økonomiske rammer og modtager herefter løbende opdateringer. Denne model kræver høj tillid til det lokale samarbejde, men sikrer klare rammer og handlekraft til bymidtesamarbejdet. Alternativt kan byrådspolitikere deltage mere aktivt som medlemmer i styre- og arbejdsgrupper. Dette muliggør en mere åben proces, hvor problematik, forløb og økonomi ikke fra start er helt klart afgrænset. De deltagende politikere er ambassadører for projektet og sørger undervejs for forankring og afvejning af hensyn.