Ferie og fritid

Kommunal planlægning for ferie og fritid berører meget forskellige områder som fx friluftsliv og fritidsanlæg, storbyturisme, golfbaner og kolonihaver. Dermed skal en række vidt forskellige interesser afvejes.

Friluftsliv og fritidsanlæg omfatter en bred vifte af funktioner og anlæg, som sigter mod at opfylde behov i fritiden og i ferier hos lokale beboere og turister. 
 
Generelt skelnes der imellem planlægning inden for og uden for kystnærhedszonen, idet kravene til og mulighederne for nybyggeri og udvikling er forskellige.


Friluftsliv er velfærd

Gode frilufts- og rekreative muligheder er en del af velfærden i samfundet og er vigtige for lokalbefolkningen, erhvervslivet og turisterne, og det er et mål, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning, så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres. 


Planlægning for fritidsanlæg

Ved planlægning for fritidsanlæg skal retningslinjerne for arealer til fritidsformål gøre rede for de krav, kommunalbestyrelsen stiller til placeringen af de forskellige fritidsformål. 
 
Arealer til fritidsformål omfatter bl.a. områder til:
Derudover skal der tages særlige hensyn, når der eksempelvis planlægges for støjende fritidsanlæg, fx motorsportsbaner og forlystelsesparker. Kommuneplanen skal således indeholde retningslinjer for beliggenheden af konsekvensområder omkring støjende fritidsanlæg mv. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anvendelse.


Uudnyttede arealreservationer

Det fremgår af planlovens § 11 f., at kommunalbestyrelsen ved revision af kommuneplanen skal gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. 


Planlægning i kystnærhedszonen

Inden for kystnærhedszonen stilles der særlige krav til planlægning for og lokalisering af nybyggeri og større udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlæg.

Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, ligesom der kræves en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.
 
Der stilles krav til, at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges og der må som udgangspunkt ikke udlægges nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen.