Inddragelse af ejendomsejere

I et bymidtesamarbejde er det hensigtsmæssigt at inddrage et bredt spektrum af aktør- og målgrupper i samarbejdet, da det har stor betydning for de aktiviteter, der kan igangsættes og de effekter, der kan opnås. For at opnå denne brede inddragelse, er det dog vigtigt at overveje, hvad der motiverer de forskellige interessenter til at deltage i bymidtesamarbejdet.

Siden her tager udgangspunkt i inddragelsen af kommercielle aktører, herunder særligt ejendomsejere, som er en målgruppe, der kan være relevant at inddrage i udviklingen af bymidten.

Mobilisering af kommercielle aktører

Ved mobilisering af kommercielle aktører er det altafgørende, at kontakten og aktiviteterne tager strategisk afsæt i, hvordan samarbejdet kan styrke virksomhedernes forretningsgrundlag og dermed indirekte styrke handels- og bymiljøet.

Det er nødvendigt at møde såvel detailhandlende, erhvervsvirksomheder som ejendomsejere med en kommerciel og markedsorienteret forståelse for, hvordan man kan bidrage til at forbedre deres forretningsgrundlag. Fokus for virksomheder er ofte på hurtige resultater og økonomiske effekter såvel som på hensynet til den interne konkurrence i byen.

Det er vigtigt, at projektledelsen kommer ud og lytter til aktørnetværket så tidligt som muligt og fortsætter denne åbenhed undervejs i processen. Aktørerne i netværket vil ofte have kendskab til andre relevante og aktive ildsjæle, der kan bidrage til samarbejdet. Samtidig vil denne konstante uformelle kontakt give input til kontinuerlig relationspleje og idéudvikling.

Dialog med ejendomsejere

Ejendomsejere er væsentlige aktører i omstillingen af bymidterne, og kan have forskellig grad af engagement for bymidteudviklingen, afhængigt af fx tidligere traditioner for samarbejde. Derudover kan der være stor forskel på ejendomsejerne, som kan være alt fra internationale kapitalfonde til enkeltpersoner med en nedarvet familieejendom eller to. Fælles for ejendomsejerne er dog, at de opfatter deres ejendom som en forretning.

Ejendomsejerne vil ofte have erfaring med kommunen som myndighed i forbindelse med byggesager, men derudover have begrænset kendskab til de relevante kommunale kontaktpersoner. Det er vigtigt, at der findes en form for fællesnævner mellem ejendomsejerne og kommunen, som giver begge aktører værdi.

En bedre dialog med ejendomsejere kan åbne en række muligheder, herunder for at arbejde med tomme butikslokaler, forskønnelse og renovering af facader samt boligudvikling fx med fortætning af grunde og ejendomme. Et samarbejde med ejendomsejere kan også give brugbar viden om byens fremtidige udvikling, fx om muligheder for sammenlægning af butikslokaler eller fremtidige boligtyper.

Case fra Lemvig

Netværk for udlejere i bymidten

Da testbyprojektet blev sat i gang var ejendomsejerne i Lemvig bymidte kun i mindre grad involveret i bymidtens udvikling, ligesom de heller ikke var en del af den nyetablerede forening Lemvig-Thyborøn Handel og Turisme. For at styrke samarbejdet og sikre en bedre udnyttelse af turismen i forårs- og efterårssæsonerne i form af aktiviteter og handel i bymidten, blev der igangsat et netværk for ejendomsejerne.

Efter en kortlægning af ejendomsejerne i bymidten blev udlejerne inviteret til et møde, hvor formålet var at blive enige om, hvad de kunne samarbejde om. Der deltog 20-25 udlejere, som især repræsenterede udlejere med lokaler i stueetagen. Det var første gang, at alle udlejerne blev samlet på den måde.

Deltagerne blev præsenteret for en række forslag til samarbejdsområder, og skulle indikere med et rødt, gult, eller grønt kort, hvorvidt de havde ønske om at samarbejde på disse områder. Det gav kommunen et indblik i de emner, der fremadrettet kunne samarbejdes om i netværket. Gruppen skal fremover mødes to gange om året med kommunens turist- og handelschef som facilitator.

Erfaringerne viser, at det var en god beslutning at lade udlejerne selv definere, hvad de ønsker at samarbejde om. Møderne har også bidraget med en bedre viden om ejendomsejerne i byen både med hensyn til konkrete udfordringer og ideer, og i forhold til deres motiver og rationaler.

Case fra Ringsted

Målrettet dialog med ejendomsejere

Ringsted Kommune har i testbyforløbet haft et ønske om at arbejde med forskønnelse, fortætning og omdannelse. I første omgang har kommunen interesseret sig især for Nørregade, som er kendetegnet ved ældre ejendomme, tomme butikslokaler og med baghuse af blandet kvalitet.

Kortlægning
For at skabe en konstruktiv og proaktiv dialog med ejendomsejerne, igangsatte kommunen en kortlægning af ejendomsejerne i Nørregade. Via GIS og BBR-data fik kommunen overblik over de ejendomsejere som havde flere ejendomme i byen.

Principskitser for fortætning
Kommunen fik arkitekter til at tegne skitser 3D-profiler af ejendommene i Nørregade. Der var fokus på at skabe nye bebyggelsesmuligheder på ejendommene samtidig med, at der blev taget hensyn til ikke at udelukke eventuelle nye byggemuligheder på naboejendommene. Skitserne blev brugt til møder med ejendomsejerne.

Dialogmøder med udvalgte ejendomsejere
Den kommunale projektleder har afholdt dialogmøder med en række ejendomsejere i Nørregade. Helt konkret er ejendomsejerne blevet inviteret til et møde om mulighederne for fortætning på deres ejendomme. På mødet kunne ejendomsejeren tale ud om muligheder og udfordringer i forbindelse med deres ejendommene og de fik præsenteret skitserne med de konkrete muligheder for fortætninger. Ringsted Kommune erfarede på den måde, at ejendomsejere og kommunens interesser ofte kan forenes i en positiv byudvikling ved at udnytte mulighederne for fortætning og forskønnelse.

Ud over de konkrete møder har projektlederen haft løbende dialog med ejendomsejerne pr. telefon eller mail, så der kunne følges op på deres eventuelle input og spørgsmål. På baggrund af dialogen med ejendomsejerne arbejder kommunen mod at etablere et nyt plangrundlag, der kan fremme realiseringen af byudviklingen.

Se film om inddragelse af ejendomsejere her.