Der er mange datakilder, som kan tages i brug i forbindelse med foranalyser. Til tider vil data og analyser allerede være tilgængelige f.eks. via de kommunale forvaltninger. Andre skal tilvejebringes.
Når der udarbejdes analyser i forbindelse med bymidtesamarbejder, kan der med fordel anvendes data, der både ser på de eksisterende og forventede afledte effekter. Det kan f.eks. være turismenøgletal som overnatningskapacitet eller turismepotentialer, hvis der arbejdes med nye sommerhusområder, opførelse af hoteller mm. Det kan også være eksisterende befolkningstal overfor befolkningsprognoser og bosætningspotentialer.
Samtidig kan der være vigtige informationer at hente fra de konkrete brugere af byen, som ikke nødvendigvis fremgår af de kvantitative data. Det kan derfor være en fordel at supplere analyserne med kvalitative data, der kan give nye nuanceringer. Det kan bl.a. være interessentanalyser, interviews og fokusgrupper med bruger- og borgergrupper, workshops, idébanker, inddragelse af nøgleinteressenter m.v.
Kortlægning af generelle forudsætninger – et demografisk overblik
Befolkningssammensætning og -fremskrivning, bosætningsmønstre, arbejdspladser og pendlingsmønstre m.v. kan alle være med at indikere sammensætningen af fremtidens kundegrundlag. Det demografiske overblik kan også være med til at tydeliggøre, om der er behov for at understøtte en særlig befolkningsgruppe, som enten er over- eller underrepræsenteret.
Facilitetsoverblik
Ved en konkret kortlægning af udadvendte funktioner i byen, fx skoler, foreninger, sport- og fritidsfaciliteter, grønne områder og mødesteder m.v., dannes der et overblik over de eksisterende steder med liv, og det kan være med til at pege i retning af, om forbindelserne mellem disse kan samtænkes bedre, eller om der kan være potentialer i at understøtte bymidten i kraft af lokationsændringer mm.
Kortlægning af bygnings- og kulturarv
I forlængelse af facilitetsoverblikket kan den historiske og kulturelle bygningsmasse med fordel også kortlægges. Pladser, parker og bygninger med særlige potentialer betinget af historie, historisk brug og kvalitet, herunder betydning for boligpriser m.v., kan alle være med til at bidrage til et samlet billede af bymidtens og byens eksisterende værdier. Samtidig kan en grundig kortlægning af bygningsmassen også være med til at danne et overblik over, om der er mulighed for at gentænke historiske bygninger til ny anvendelse. Ofte vil kommunerne råde over SAVE-registreringer og kommuneatlas, der kan understøtte viden på dette område.
Byrumsanalyser
Der findes mange måder at foretage byrumsanalyser på. En generel kortlægning af bevægelsesmønstre og forbindelser i bymidten, kortlægning af byrumskvaliteter, manuelle tællinger koblet med interviews, registrering af digitale spor, tællestationer i midtbyen m.v. kan alle være med til at danne et billede af, hvordan byen anvendes i dag og samtidig at synliggøre, hvor byen i mindre grad anvendes.
Detailhandelsanalyser
Antal butikker i byen/kommunen og evt. nabokommuner fordelt på centerområde, butikstype, omsætning og størrelse, aktuelt forbrug og forventet forbrugsudvikling, fremtidigt arealbehov m.v. er med til at danne grundlag for de strategiske beslutninger om kommunens planlægning for detailhandel i bymidten og i resten af byen og kommunen.
Aktør- og netværksanalyser
En kortlægning af byens nøgleaktører og deres indbyrdes forbindelser kan synliggøre, om der er potentialer for funktioner, som kan rykkes sammen eller bringes i spil på anden vis. Her kan der bl.a. ses nærmere på foreningsliv, religiøse forsamlinger, herunder belægningsgrad og behov for plads mm. Kortlægningen af relevante aktører er en fortløbende proces, der hele tiden kan udvikle enten samarbejdsplatformen eller dens projekter.
Mobilitetsanalyser
Kortlægning af mobilitet og adgangsforhold, ankomster/ophold, offentlig transportforsyning, parkeringsmuligheder m.v. kan være med til at understøtte, hvor de bedste betingelser er til stede for både bløde og hårde trafikanter. Samtidig kan mobilitetsanalyser bidrage til en forståelse af byens kobling til oplandet i forhold til offentlig transport og biltransport samt i forhold til borgere, der bevæger sig i byen til fods eller på cykel.
Turismeanalyser
Ved at belyse overnatningskapacitet, sæsonbelægning, erhverv koblet op på turisme mm. kan bymidtens sæsonbetonede behov i højere grad kortlægges.
SWOT-analyser
SWOT-analysen er et simpelt og effektivt analyseredskab til at danne sig et overblik over et bymidtesamarbejdes eller et projekts strategiske position. Titlen på den kendte metode er et engelsk akronym for Strengths, Weaknesses, Opportunities & Threats. Analysen sætter fokus på interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler, der har indflydelse på samarbejdet eller projektet. Ved at anvende SWOT-analysen har man mulighed for at danne sig et øjebliksbillede af den gældende situation.
Tværgående opsamling
Når der udarbejdes foranalyser, kan de enkelte analyser med fordel tænkes sammen. Byrumsanalyser kan særligt synliggøre, hvor der i forvejen er liv, men sammenholdt med f.eks. et facilitetsoverblik og en mobilitetsanalyse kan det til sammen vise, om der er skabt de rette forbindelser mellem aktiviteter, eller om der er potentiale for at skabe bedre sammenhænge på tværs af bymidten. Samtidig kan en detailhandelsanalyse sammen med en mobilitetsanalyse synliggøre, om der eksisterer de rette forbindelser og adgangsforhold for bløde såvel som hårde trafikanter til byens butikker.