I denne kategori er bysamarbejdets deltagere primært private virksomheder og evt. beboere fra lokalområdet. Private bysamarbejder kan f.eks. være handelsstandsforeninger eller gågadeforeninger, der er formaliserede gennem vedtægter.
Bysamarbejdets mål vil ofte være forbedring af rammevilkårene for at drive virksomhed i et geografisk veldefineret lokalområde. Den formelle organisering og en sikret indtægt gennem medlemsbetaling gør det muligt at opretholde en kontinuerlig og professionel ledelse af bysamarbejdet med en sekretariatsfunktion.
Typiske aktiviteter kan være koordinerede driftsopgaver som f.eks. butiksudlejning, vagttjeneste, fælles markedsføring, renhold, fysisk forskønnelse, planlægning af events og lignende. Modellen er også almindeligt kendt fra butikscentre, hvor en centerforening eller centerejer tilbyder netop disse services og rene og sikre omgivelser.
Klik her for at komme tilbage til Organiseringsmodeller.