Solenergianlæg

Kommunal planlægning for arealanvendelse til solenergianlæg, dvs. solceller og solfangere, er vigtig, da det er tekniske anlæg, der ofte er meget arealkrævende.

I planlægningen af solenergianlæg bør indgå konkret vurdering og afvejning af anlæggets placering ift. fordele og ulemper.

Energiforsyningen i Danmark

Det følger af det nuværende forlig om Energiaftale fra juni 2018, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Solenergianlæg kan spille en rolle her. 

Planlægning for placering af solenergianlæg

Planloven indeholder ikke et specifikt krav om fastsættelse af retningslinjer og udpegning af områder til placering af solenergianlæg, men der er krav om, at kommuneplanerne indeholder retningslinjer for beliggenhed af tekniske anlæg.

Kommunerne kan vælge at fastsætte retningslinjer og foretage udpegning af lokaliseringsområder for solenergianlæg således, at interesserede kan se, hvor i kommunen det umiddelbart vil være muligt at placere solenergianlæg.

Når solenergianlæg kræver kommuneplanlægning, skal Bolig- og Planstyrelsen sikre, at planlægningen ikke er i strid med de overordnede interesser.

Se også:  Nationale interesser

Fastholdelse i landzone

Solenergianlæg vil have en begrænset levetid, og det forudsættes, at arealerne til opstilling af solenergianlæg kan reetableres til natur- eller landbrugsformål efter endt drift. Derfor skal arealer udlagt til solenergianlæg fastholdes i landzone.

Særligt om placering i kystnærhedszonen

Planlægning i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, hvilket skal sikre, at kystnærhedszonen friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering.

Den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse vil i alle tilfælde skulle afvejes i forhold til den påvirkning, som anlægget vil have på kysten og de hensyn, som kystnærhedszonen skal varetage. 

Se også: Kystnærhedszonen