Butikker er en vigtig forudsætning for byliv, både i de store byers bymidter og som grundlag for at fastholde de mindre byer i landdistrikterne.
Formål med planlægningen for detailhandel
Planlægningen for detailhandel skal (jf. § 5l):
- fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer.
- sikre, at arealer til butiksformål inddrages, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, så transportafstandene i forbindelse med indkøb minimeres.
- skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur
De tre formål er ligeværdige formål, som kommunerne skal afveje i forbindelse med planlægningen for detailhandel.
Se også: Bymidter
Kommuneplanen
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur. Bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særligt pladskrævende varer og aflastningsområder skal afgrænses på kort. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og de maksimale butiksstørrelser skal fastsættes for hvert butiksområde.
Endvidere skal der i kommuneplanen fastsættes rammer for indholdet af lokalplaner til butiksformål. Rammerne skal angive det maksimale bruttoetageareal for den enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutik.
Maksimal butiksstørrelse
Planloven indeholder ingen størrelsesgrænse for udvalgsvarebutikker. Det er op til kommunerne at fastsætte en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i de enkelte områder udlagt til detailhandel.
Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er 5.000 m2 og i aflastningsområder 3.900 m2. Dertil kan lægges op til 200 m2 til personalefaciliteter. I lokalcentre og for enkeltstående butik er den maksimale butiksstørrelse 1.200 m2 inkl. arealer til personalefaciliteter.
Den samlede ramme til butiksformål
I bymidter, bydelcentre, aflastningsområder og områder til butikker med særligt pladskrævende varer fastlægger kommunen den samlede ramme til butiksformål, dvs. det samlede maksimale bruttoetageareal til detailhandel.
Lokalcentre kan maksimalt indeholde et bruttoetageareal til detailhandel på 3.000 m2.
Bydelscentre
Der kan planlægges for bydelscentre i byer med over 20.000 indbyggere. Kommunen fastsætter det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i det enkelte bydelscenter, som dog skal tilpasses bydelens størrelse.
Beliggenheden og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.
Aflastningsområder
Der kan planlægges for aflastningsområder i byer med tilstrækkeligt kundegrundlag. Kommunerne fastsætter det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i et aflastningsområde, dog skal størrelsen tilpasses byens størrelse.
Der gælder særlige redegørelseskrav i forbindelse med planlægningen for aflastningsområder. Disse uddybes i Vejledning om detailhandelsplanlægning.
Butikker med særligt pladskrævende varer
Kommunen udpeger områder til butikker med særlig pladskrævende varer og fastsætter det maksimale bruttoetageareal til detailhandel i kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Det drejer sig om butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, fx:
- motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne og trailere
- planter og havebrugsvarer
- tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
- møbler
- ammunition og eksplosiver.
Hovedstadsområdet
I hovedstadsområdet fastlægger erhvervsministeren med et landsplandirektiv centerstrukturen bestående af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.
Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet er revideret pr. 1. januar 2019.
Se de modtagne høringssvar og høringsnotat på høringsportalen her
Se indkomne forslag til revision af landsplandirektiv – detailhandel
Hensyn til nationale interesser
Kommunen er planlæggende myndighed på detailhandelsområdet. Der er dog to tilfælde, hvor staten kan fremsætte indsigelser mod kommunernes planlægning. Det gælder generelt, såfremt redegørelsen i forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde ikke er fyldestgørende. Og det gælder i hovedstadsområdet, hvis kommunernes planlægning strider mod landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet.
Se også: Landsplandirektiver