Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes udvikling såvel i byerne som i det åbne land.
Efter planloven gælder kommuneplanen løbende 12 år frem i tiden.
Begrundede beslutninger
Kommuneplanen skal vise kommunalbestyrelsens beslutninger om arealanvendelsen i kommunen – baseret på afvejninger af forskellige hensyn.
I tilfælde hvor der foretages afvejning af væsentlige, modstridende interesser, skal det forklares og begrundes, hvordan de forskellige interesser er afvejet imod hinanden.
Bindeled mellem lokal- og landsplanlægning
Kommuneplanen udgør samtidig det nødvendige bindeled mellem landsplanlægningen og de bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter bl.a. plan-, natur- miljø-, bygge- og vejlovgivningen.
Kommuneplanen udgør således også et grundlag for kommunernes administration af en række beføjelser efter sektorlovgivningen.
Sammenhæng til nabokommuner
Et forslag om byudvikling i én kommune kan påvirke byudviklingsmulighederne og have betydelige konsekvenser i andre kommuner – såvel trafikalt som i forhold til de andre kommuners udviklingsmuligheder, fx:
- Et fritidsanlæg, som et større stadion eller en golfbane, i én kommune kan få betydning for borgerne i nabokommunerne, fx anlæg, der er bygget til nogle gange at rumme et stort publikum, eller som dagligt har stor persongennemstrømning.
- Udpegninger i det åbne land, der går på tværs af kommunegrænser, fx værdifulde landskaber, områder til skovrejsning, naturgenopretning og stinet til vandring, cykling og ridning.
Det er baggrunden for, at kommunalbestyrelsen i redegørelsen skal give oplysninger om kommuneplanens sammenhæng til kommuneplanlægningen i nabokommunerne.
Indsigelse
En kommunalbestyrelse har mulighed for at gøre indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling, jf. ovenstående.
Statens indsigelsespligt
Indenrigs- og boligministeren har efter den moderniserede planlov pligt til at gøre indsigelse over for forslag og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med overordnede interesser vedrørende:
- Vækst og erhvervsudvikling
- Natur- og miljøbeskyttelse
- Kulturarvs- og landskabsbevarelse
- Hensyn til nationale og regionale anlæg
- Regler og beslutninger efter § 3, fx landplandirektiver.
Disse interesser, der udgør rammen om statens indsigelsespligt, er uddybet i lovens bemærkninger til § 29.
Oversigt over nationale interesser
De overordnede interesser er præciseret og forklaret yderligere i Oversigt over nationale interesser.