Med brugerøkonomikravets udløb er det hidtidige indberetningsmodul for varmeprojekter lukket. Der arbejdes på en ny indberetningsløsning for varmeprojekter. Indtil denne foreligger, overholder kommunerne deres indberetningsforpligtigelse ved alene at indberette oplysninger om projekter for etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af forsyningsområder i form af varmeforsyningsplaner i Plandata.dk.