2.4.1. Trin 1: Stamdata
I trin 1 fremgår det gamle forslags planid, plannummer, plannavn og geografi. Det tidligere uploadede plandokument fremgår ikke, og der skal derfor uploades et nyt, Figur 2, A.
Figur 6. Indbertningsflowet i Plandata.dk. Obligatoriske felter er markeret med en rød stjerne *. PlanID, plannummer, plannavn og geografi er gemt det tidligere forslag.
2.4.2. Trin 2-4
Hvis der er afvigelser fra det originale planforslag i disse trin, skal disse indberettes i henhold til vejledningen til indberetning af lokalplaner i Plandata.dk.
2.4.3. Trin 5: Datoer og Parter
Før lokalplanen kan sendes i fornyet høring, skal den nye forslagsdato samt den nye startdato og slutdato for høringsperioden angives, Figur 14, A. Det er desuden muligt at tilføje en supplerende meddelelse til høringsmeddelelsen der udsendes, hvor man fx kan orientere høringsparterne om, hvorfor planen sendes i fornyet høring, og hvad der er ændret, Figur 14, B.
Figur 7. I trin 5 skal forslagsdato samt startdato og slutdato for høringsperioden angives. Det er muligt at tilføje en supplerende tekst til hørings meddelelsen.
2.4.4. Trin 6: Opsummering og offentliggørelse
Lokalplanen kan indberettes som forslag, når alle obligatoriske felter er udfyldt. Dette gøres ved at klikke ”Indberet forslag” nederst på Trin 6, Figur 4, A.
Figur 8. Forslaget offentliggøres ved at klikke "Indberet forslag".
Det nye lokalplansforslag er nu offentliggjort og sendt i fornyet offentlig høring til landsdækkende (obligatoriske) og kommunale (valgfrie) høringsparter. Desuden sendes en e-mail med en kvittering for offentliggørelsen til den mailadresse, som er registreret til brugerens MitID.
Før planen (eller -tillægget) kan sendes i fornyet høring, skal den nye forslagsdato samt den nye startdato og slutdato for høringsperioden angives, samt uploades et nyt plandokument. Det er desuden muligt at tilføje en supplerende meddelelse til høringsmeddelelsen der udsendes, som f.eks. kan orientere høringsparterne om, hvorfor planen sendes i fornyet høring, og hvad der er ændret.
2.5. Kladde til vedtaget
Efter at høringsperioden er slut, kan planen tilrettes og gøres klar til vedtagelse. Dette gøres i ”Kladde til vedtagelse”. Her er det muligt at ændre i de registrerede oplysninger (under hensyntagen til planlovens krav om at større ændringer mellem forslag og vedtagelse kan udløse behov for ny høring). Kladden er kun synlig for kommunen og tillader en løbende opdatering af planen, da det er muligt at gemme inden at alle obligatoriske felter er udfyldt. Dette gøres ved at trykke ”Gem og luk kladde” (se Figur 6).
I ”Kladde til vedtaget” er det obligatorisk at uploade et nyt plandokument til planen, hvilket blandt andet gør det muligt at ændre forsiden på plandokumentet. Derudover er det obligatorisk at angive en vedtagelses- og ikrafttrædelsesdato.
- Vedtagelsesdatoen er den dato, hvor kommunalbestyrelsen har vedtaget planen. Det er obligatorisk at indberette vedtagelsesdatoen. Vedtagelsesdatoen skal være før dags dato og efter høringsperiodens udløb.
- Ikrafttrædelsesdatoen er den dato, hvor planen offentliggøres og således er juridisk gældende. Hvis ikrafttrædelsesdatoen ikke udfyldes, sættes den af systemet til dags dato. Ikrafttrædelsesdatoen kan ikke være før dags dato. Planen skal træde i kraft senest 8 uger efter vedtagelsesdatoen.
Det er til enhver tid muligt at slette en ”Kladde til vedtaget”. Dette gøres enten på oversigten over alle planer i status kladde, som tilgås på hovedsiden eller nederst på overblikssiden over kladden.
Når kladden til vedtaget er færdiggjort, og det er kontrolleret at registreringerne er i overensstemmelse med plandokumentet samt at det korrekte plandokument er uploadet, og den kan indberettes som en vedtaget plan (se Figur 6).
2.6. Vedtaget
En plan er i status ”Vedtaget”, når kommunalbestyrelsen har vedtaget planen. På dagen for ikrafttrædelse sendes en høringsmeddelelse til høringsparter, og først her er planen tilgængelig for offentligheden og har retsvirkning.
2.6.1. Rediger en vedtaget plan
Der er to muligheder, som gør det muligt at redigere indberetningen af en vedtaget plan, der er trådt i kraft (se Figur 7).
Figur 10. En vedtaget plan kan redigeres ved enten via "Fejlret" eller "Ændre".
Fejlret
Funktionen fejlret bruges hvis de registrerede bestemmelser ikke stemmer overens med plandokumentet. Bemærk at fejlrettelse sker med tilbagevirkende kraft.
Som udgangspunkt er det ikke muligt at foretage en fejlrettelse af det offentliggjorte plandokument (PDF) til en vedtaget plan. Per 15. juni 2017 blev det obligatorisk at offentliggøre planer gennem Plandata.dk, og der gælder forskellige regler for fejlrettelse af plandokument før og efter denne dato:
- Planer med ikrafttrædelsesdato før 15. juni 2017: Det er muligt at uploade et det korrekte plandokument ved at rette henvendelse til Plandata.dk supporten. Det er planmyndigheden, som afgør om der er grundlag for at udsende en supplerende meddelelse.
- Planer med ikrafttrædelsesdato efter 15. juni 2017: Hvis planmyndigheden finder, at det uploadede plandokument har fejl og derfor ikke stemmer overens med det plandokument der er vedtaget af kommunalbestyrelsen, er det muligt at uploade det korrekte plandokument. Plandokumentet udskiftes ved at rette henvendelse til Plandata.dk supporten, som samtidigt udsender en supplerende meddelelse, der oplyser høringsparter i Plandata.dk om det korrigerede plandokument.
Kommunen er selv ansvarlig for at sikre at andre parter har det korrekte plandokument (herunder eksempelvis link til dokumentet i Plandata.dk) og at klagemuligheden er intakt. Kommunen er endvidere ansvarlig for at vurdere om korrektionen af plandokumentet er omfattet af en genvedtagelse i kommunalbestyrelsen.
Ændre
Ændringer foretages hvis ny planlægning forårsager ændringer i den indberettede plan, eksempelvis ved en delvis aflysning. Ved en ”Ændring” skal planmyndigheden angive en ny gyldighedsdato for planen samt uploade det vedtaget plandokument. Herefter bliver der oprettet en ny version af planen.
Se mere om at lave en ny version af en plan i vejledningen til delvis aflysning af lokalplaner.
2.7. Aflysning
Når kommunalbestyrelsen har vedtaget, at en plan skal aflyses, kan den aflyses i Plandata.dk ved at klikke på ”Aflys plan” (se Figur 8), som findes nederst på overblikssiden over planen. Dette åbner for en dialogboks, hvor der skal angives en aflysningsdato, som skal være mellem
ikrafttrædelsesdatoen og dags dato. Planen bliver nu offentliggjort som en aflyst plan, og de markerede høringsparter får tilsendt en e-mail om planens statusskift.
Et forslag til en plan aflyses ikke, men bortfalder, da den aldrig har været vedtaget. Et forslag til en plan kan aflyses i Plandata.dk ved at klikke på ”bortfald plan” (se Figur 9), som findes nederst på overblikssiden over planen.
Figur 12. Bortfald et forslag til en plan nederst på forslagets overbliksside.