Ved oprettelse af en indkaldelse af idéer og forslag registreres generelle oplysninger kaldet stamdata. Første gang kladden gemmes, tildeles den automatisk et unikt planid, Figur 2, C. Planid’et kan ikke ændres, og det kan løbende bruges til at identificere den konkrete indkaldelse af idéer og forslag.
Plandokument
Der skal uploades et plandokument i PDF-format. Dette kan enten gøres ved klikke på ”Upload plandokument”, Figur 2, D, hvorefter plandokumentet vælges gennem stifinderen. Det er også muligt at trække PDF-filen hen til feltet ”Træk fil hertil”, Figur 2, D.
Så længe planen har status som ”Kladde” kan en ny version af plandokumentet uploades ved at gentage uploadet.
Geografi
Det er obligatorisk at angive en geografi til indkaldelsen af idéer og forlag.
Den geografiske afgrænsning registreres ved at klikke ”Tilføj geografi”, Figur 2, E. Dette åbner for et nyt vindue, hvor det er muligt at registrere den geografiske afgrænsning enten ved ”Upload geometri”, Figur 3, A, eller ved at tegne en geometri ved brug af ”Tegneværktøjer”, Figur 3, B.
Under ”Temaer” i tegneværktøjet er det muligt at tilføje en række geometrier fra andre plantyper og korttemaer, Figur 3, C. Dette kan eksempelvis bruges til at danne geografien for afgrænsningen af indkaldelse af idéer og forslag, hvis denne for eksempel følger afgrænsningen for én eller flere lokalplaner, eller hele kommunegrænsen. Se mere om brug af tegneværktøjet i Vejledning til tegneværktøjet.
Klik ”Gem” for at gemme geometrien eller luk for at komme tilbage til indberetningsflowet uden at gemme geometrien, Figur 3, D.
Figur 3. Den geografiske afgrænsning kan tegnes eller uploades.