Upload af planer til Plandata

Dette er en hurtigguide til kommunerne i uploadfunktionen på indberet.plandata.dk.

Kommunerne kan let uploade planer i alle statusser i Plandata.dk’s indberetningsmodul. Det kan være en fordel at anvende uploadfunktionen, når du vil indberette mange planer på én gang (såkaldt masseupload).

1. Fremgangsmåde

Det er muligt at masseuploade henholdsvis retningslinjer og rammer til en kommuneplan eller delområder og byggefelter til en lokalplan ved brug af Upload GIS-funktionen på indberetningssiden. Du finder funktionen i værktøjslinjen øverst.

Figur 1 – Du finder uploadfunktionen i værktøjslinjen øverst på forsiden af indberet.plandata.dk.

Herfra vil du komme ind på uploadsiden, hvor du kan vælge eller trække en zippet GIS-fil med oplysninger på den/de plan/-er, du ønsker at indberette. Når du har valgt en fil, trykker du Start upload.

 Figur 2 – Vælg eller træk en zippet GIS-fil til upload.

BEMÆRK

Det er muligt at uploade filer i formaterne GML, Shape, GeoJSON eller MapInfo. Når du uploader filer via upload-funktion, skal du være opmærksom på, at geometrier skal overholde følgende krav:

  • Filen skal være zippet 
  • Filen skal være gemt og uploadet i koordinatsystem ETRS89 / UTM zone 32N, EPSG:25832
  • En fil må kun indeholde enten (multi)polygoner, (multi)linjer eller punkter og dermed ikke en blanding af disse
  • Filens attributdata skal følge Plandata.dk's datamodel
  • Have en valid geometri

En valid geometri (oftest polygoner) må ikke indeholde:

  • Dobbeltknudepunkter 
  • Selvskæringer (self-intersect)
  • Selvkontakt (self-contact)
  • Mindre end 3 knudepunkter 
  • Polygoner med areal mindre end 1 m­²

De fleste GIS-programmer har én eller flere funktioner til at tjekke, hvorvidt en geometri er valid. Det er en god idé at køre et valideringstjek på sine filer inden de uploades til Plandata.dk. Du kan læse mere om valideringstjek i QGIS her.

Når dit upload er færdigt, vil du få en af følgende meddelelser:

2. Særligt for de forskellige plantyper

2.1. Delområder og byggefelter

For delområder og byggefelter til en lokalplan gælder, at én samlet GIS-fil kan uploades for delområder og én for byggefelter, hvori hvert område/byggefelt udgør ét objekt i den tilhørende attributtabel. Hvis din fil indeholder flere geometrier (polygoner), skal disse sammenflettes og gemmes som et multipolygon. Det kan gøres i et GIS-program ved at benytte en "merge"- eller "flette"-funktion. Husk at inkludere planid’et på den tilknyttede lokalplan i attributtabellen.

2.2. Kommuneplanrammer og -retningslinjer

For rammer til en kommuneplan gælder samme procedure for masseupload som for delområder og byggefelter. Retningslinjetemaer adskiller sig, da de skal uploades hver for sig med en separat GIS-fil. Husk at inkludere planid’et på enten kommuneplantillægget eller kommuneplanen i attributtabellen.

3. Typiske fejlmeddelelser

I forbindelse med upload af planer kan du støde på forskellige fejlmeddelelser. Her i tabellen finder du en beskrivelse af de typiske fejlmeddelelser, og hvordan du løser fejlen.

Fejlmeddelelse

Løsning

Den angivne plantype er forkert

Kan skyldes flere ting, f.eks.:

  • Der er udfyldt en værdi i feltet plantype eller objektkode, eller der står 0 i det ene felt og null i det andet. Ret, så begge kolonner har værdien null.

  • Der er ved en fejl angivet temakode i feltet plantype. Denne skal fjernes.

Intern fejl opstod

Kan opstå i forbindelse med masseaflysning af spildevandsplaner. Sandsynligvis en rettighedsfejl.

Hvis du anvender en SOAP-bruger, virker funktionen ikke.

Hvis du ikke anvender en SOAP-bruger, skal du sikre dig, at du bruger en "Planlægger All"-profil og ikke en spildevandsprofil.

Intet eller ugyldigt indhold

Kan forekomme ved MapInfo-filer, der indeholder æøå i titlen, eller hvis det er en meget lang titel.

Planens geografi skal have en gyldig geometri Geometrien, der forsøges uploadet, indeholder geometrifejl, f.eks. i form af dobbelte knudepunkter, selvkontakter eller egenskæringer. Ret fejlene og forsøg igen. Se evt. vejledning til Valideringstjek af geometrier.
 Uventet fejl opstod

Kan bl.a. skyldes:

  • Der er angivet 0 i felter, som skal have en talværdi, f.eks. etageh

  • En kolonne/attribut har forkert type (f.eks. numerisk i stedet for heltal)

FAQ – Spørgsmål og svar

GML-filer har et andet format i datamodellen for anvspec, da de skal angives i listeformat, f.eks. [{"anvspec":8135}].

Ved brug af funktionen "Upload GIS", kan det ske at tekstfelter med tegn som ”æ, ø og å” ændres til "æ, ø og Ã¥". Ved upload af Shape-filer og TAB-filer kan dette undgås ved at sikre, at encoding i GIS-filen er defineret som enten ISO 8859-1 eller Latin-1.

Ved upload af GML-filer skal encoding være UTM-8.

Nej, det er ikke muligt at slette planer med uploadfunktionen  heller ikke selvom planen har status "Kladde til forslag". Du kan fremsøge og slette planer via planoverblikket, som du finder under Planer i værktøjslinjen.