Nye indberetningsmuligheder i Plandata.dk.

Publiceret 23-01-2025

Det er blevet muligt at registrere yderligere omfangsbestemmelser ved indberetning af lokalplaner og kommuneplanrammer. Følgende er en beskrivelse af disse  muligheder:

  • Bestemmelser som angiver hvor stor en del af arealet på en grund eller for et område, som må bebygges
  • Bestemmelser som angiver om området er fuldt bebygget/ikke må udbygges yderligere
  • Bestemmelsen Maks. andel bebygget grund (%) er ændret til at hedde Maks. bebygget areal (%). Det er blevet muligt at tilknyttet en enhed, så man kan angive det f.eks. ikke er pr. grund, men for området som helhed.

De nye muligheder fremgår af Plandata.dks datamodeller og REST API'ets swagger dokumentation. 

Ligesom øvrige oplysninger vedr. anvendelse og udnyttelse, så indgår de nye oplysninger i nedbrydningen til deljordstykker, som videresendes til skatteforvaltningen til brug for ejendomsvurderingerne.