Mange af de vindmølletyper, der testes på de nationale testcentre, skal i den sidste ende placeres på havet. Men det er vigtigt, at nye møller løbende kan udvikles, testes og tilpasses på land, hvor det er enkelt og let at få adgang til prototypemøllerne, fordi der løbende skal testes forskellige dele og mølletyper, der skal måles på og tilses af teknikere mv. Desuden er havet ikke velegnet til at teste store prototypevindmøller, da der er mindre turbulens på havet, og man således ikke kan teste og måle de maksimale belastninger på møllerne under veldefinerede vindforhold, som de i ekstreme situationer vil blive udsat for gennem møllens levetid.
Både land- og havvindmøller kræver i mange lande et typecertifikat, som bygger på målinger i henhold til IEC’s målestandarder. Disse målestandarder er kun gældende, hvis de foretages på vindmøller under veldefinerede vindforhold, som er meget svære at opnå i en havvindmøllepark. I praksis er det derfor umuligt at bruge målinger på havet til eftervisning af vindmøllernes sikkerhed, holdbarhed og ydeevne i henhold til internationale standarder.
Det vil således ifølge DTU Vindenergi og vindbranchen være særdeles uhensigtsmæssigt, omkostningsfuldt og i praksis umuligt at teste nye prototypevindmøller på havet.