Hvordan blev områderne identificeret i den indledende screening?

Bolig- og Planstyrelsen har gennemført en indledende screening på baggrund af en omfattende kortlægning af Danmark i tæt dialog med brancheorganisationen Green Power Denmark, vindmølleproducenterne Vestas og Siemens Gamesa, Energistyrelsen og DTU Vindenergi, der ejer og driver testcentrene ved Høvsøre og Østerild.

Screeningen er gennemført som en landsdækkende GIS-analyse med afsæt i Energistyrelsens potentialemodel for landvind i Danmark (se faktaboks), bl.a. tilpasset på baggrund af de særlige krav til arealer, som vindbranchen vurderer relevante for placering af testvindmøller, herunder om vindforhold og terrænkompleksitet, der ikke indgår i potentialemodellen. Screeningen er så vidt muligt suppleret med oplysninger om disse forhold, jf. nærmere i de følgende afsnit.

I Energistyrelsens potentialemodel beregnes den potentielle landvindkapacitet ud fra hensyn til arealmæssige begrænsninger. Modellen tager hensyn til en minimumsafstand til nærmeste boliger og sommerhuse, de samlede udgifter per mølle til boligopkøb og erstatning, afstand til infrastrukturanlæg, som begrænser mulighed for at opstille vindmøller, herunder veje, jernbaner, lufthavne og højspændingsledninger, og afstand til støjfølsomme områder.

Outputtet af Bolig- og Planstyrelsens indledende afdækning er en database over arealer i Danmark, som teoretisk set vil kunne anvendes til test af prototype- og serie 0-vindmøller. Outputtet har dannet grundlag for vindbranchens fysiske besigtigelse af en række arealer og identifikation af umiddelbart egnede arealer.

Branchens tekniske kriterier til et tredje testcenter

Prototypemøller kræver særlige forhold, som skaber en væsentlig begrænsning ift. at finde egnede arealer til afprøvning af prototypemøller. Vindbranchen har defineret følgende tekniske kravsspecifikationer til nye testfaciliteter for store prototypevindmøller, som er indgået i branchens identifikation af egnede arealer til et tredje testcenter:

  • Middelvind i 100 meters højde på mindst 7,4 m/s, men mellem 7,7 og 8,3 m/s er at foretrække.
  • Vindturbulensintensitet på maks. 0,15.
  • Vindmølletestpladser på en nord-syd gående lige linje.
  • Terræn med lav terrænruhed og få lægivende elementer, samt homogent vindfelt vest for vindmøllerækken.
  • Transportforhold, der gør det realistisk at transportere 200 meter vinger og mulighed for at opføre transportvej langs vindmølleprøvepladserne.
  • Realistiske tilslutningsmuligheder til elnet med mindste 150 kV forsyning.
  • Maksimalhøjde 450 meter.
  • Afstand mellem vindmøllerne 400-1000 meter.
  • Mindst 4 vindmølleprøvepladser pr. testsite, men helst 8 pladser.
  • Afstand til målemaster foran vindmøllerne 1000 meter.
  • Mulighed for at opstille målemaster med en maksimal højde af 300 m.
  • 3 lysmarkeringsmaster med højden 330 meter.
  • Støjrummelighed ved 6 m/s og 8 m/s på 122 dB(A) (kildestøj).

Faktaboks

Energistyrelsens potentialemodel anvendes bl.a. til Energistyrelsens årlig Klimastatus og -fremskrivning og Analyseforudsætninger til Energinet. Det fremgår af klimaloven, at der skal udarbejdes en årlig klimastatus og –fremskrivning. Den årlige klimastatus og –fremskrivning indgår som en del af klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimalovens målsætning om, at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 skal være reduceret med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Analyseforudsætningerne udarbejdes til brug for Energinets opgave med at planlægge udviklingen i transmissionsnettet og koncentrerer sig om udviklingen i el- og gasforbrug samt i el- og fjernvarmeproduktionskapaciteter. Nærmere oplysninger om Energistyrelsens potentialemodel findes i "Notat om Landvind-potentialemodellen” (2018) (link).

Kan andre områder komme i betragtning?

Såfremt en kommune har forslag til justeringer af undersøgelsesområdet, indgår Bolig- og Planstyrelsen gerne i dialog. Det er dog essentielt, at området opfylder de tekniske krav til testning af prototypemøller, jf. ovenfor, da arealerne ellers ikke vil kunne anvendes til formålet.