Vejledning til webservices

Få vejledning til de tre typer webservices, der kan kommunikeres med og hente data fra Plandata.dk: WMS, WMTS og WFS.

Plandata.dk udbyder en række webservices, som bygger på open source-teknologien GeoServer. Servicene henter data direkte i Plandata.dk's database med de nyest opdaterede data.

Alt data fra Plandata.dk vises i kort projektionen UTM zone 32, EUREF89.

Plandata.dk udbyder følgende webservices:

WFS

Med Plandata.dk's WFS (Web Feature Service) får du adgang til plandata i form af geografiske vektorer (features) og deres attributværdier. Du kan altså tilgå planernes egentlige indhold igennem en WFS-service.

Ved hentning af WFS-data til et GIS-program anbefales det, at bruge temaerne, hvis navne begynder med "theme_pdk_..." eller "theme_lpd_...".

Læs mere om WFS her

WMS

Med Plandata.dk's WMS (Web Map Service) får du adgang til plandata i form af geografisk orienterede billeder. Det er samme data, som vises i WFS og WMTS-servicen.

Ligesom ved hentning af WFS-data, anbefales det at man kun bruger temaerne, hvis navne begynder med "theme_pdk_..." eller "theme_lpd_..."

Læs mere om WMS her

WMTS

Plandata.dk's WMTS (Web Map Tile Service) udstiller planer ved hjælp af tiles. Hvert kort består af et antal små kvadratiske billeder (tiles), som sammensættes til et stort kortbillede.

Servicen leverer opdaterede temaer. Er der indberettet nye planer til Plandata.dk, siden plantypen sidst har været vist på kortet, genereres nye tiles for det pågældende område. Der er således installeret en "trigger" mellem databasen og tileservicen, som registrerer, om der er indkommet nye planer.

Servicen er baseret på open source produktet GeoWebCache.

OBS: Det er af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at benytte servicen i desktop GIS-programmer som MapInfo og QGIS.

Læs mere om WMTS her

Kontakt

Support til brug af Plandata.dk

Du kan kontakte supporten på alle hverdage mellem kl. 9-11:30 og igen 12 - 14:30

Telefon: 70 80 90 39 

e-mail: support.plandata@plst.dk

Tilbage til toppen