Fingerplan 2019
Siden 1947 har Fingerplanen dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning i hovedstadsområdet. Sigtet med Fingerplanen er bl.a.:
- at koncentrere boliger, handel, virksomheder, offentlige institutioner mv. omkring en veludbygget infrastruktur i fingerbyen.
- at forbeholde områderne mellem og uden for fingerbyen grønne kiler, mindre bysamfund, jordbrug mv.
Fingerplanen er udstedt som et landsplandirektiv, med afsæt i planlovens kapitel 2 c om planlægning i hovedstadsområdet. Efter strukturreformen i 2007, hvor staten overtog ansvaret for den regionale planlægning i hovedstadsområdet, er Fingerplanen blevet udmøntet under titlen Fingerplan - landsplandirektivet for hovedstadsområdets planlægning. Landsplandirektivet blev udstedt første gang i 2007 og revideret i 2013, 2017 og 2019.
Digitale kort vedrørende Fingerplan 2019 kan ses her under overskriften ”Fingerplan 2019”.
Det er desuden muligt at tilgå data via webservices.
Se WMS til Fingerplan 2019 her
Se WMTS til Fingerplan 2019 her
Forstør illustration af Fingerplan 2019
Berørte kommuner
Fingerplanen er gældende for 34 kommuner i hovedstadsområdet, nærmere bestemt alle kommuner i Region Hovedstaden - dog undtaget Bornholms Regionskommune - og seks kommuner i Region Sjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Tilsammen har disse 34 kommuner i dag lidt over 2 mio. indbyggere. Dvs. at ca. 36 % af landets samlede befolkning bor i hovedstadsområdet.
Transportkorridorer
Transportkorridorerne i hovedstadsområdet er arealreservationer til mulige fremtidige, overordnede infrastrukturanlæg. Det vil sige regionale, nationale og internationale strækningsanlæg til hovedstadens trafik- og energiforsyning.
Transportkorridorerne dækker et areal på ca. 12.659 ha. Korridorerne skal friholdes for al permanent bebyggelse og anlæg, på nær det som er nødvendig for driften af landbrugsejendomme. På denne måde vil de samfundsmæssige omkostninger til ekspropriation blive minimeret ved etablering af infrastrukturanlæg, hvor ny bymæssig bebyggelse ellers ville blive en barriere.
For nærmere info om transportkorridorerne, se § 24 i Fingerplan 2019 samt Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet denne vejledende udtalelse om, hvilke typer af anlæg, der kan etableres inden for transportkorridorerne.
De grønne kiler
Fingerplanen udlægger grønne kiler til brug for det almene friluftsliv. Kilerne må ikke inddrages til byzone, og der må ikke etableres bymæssige fritidsanlæg inden for kilerne.
De grønne kilers rolle er at udgøre daglige fritidslandskaber for de lokale kommuner samt regionale udflugtsområder for det tættere bebyggede indre storbyområde. I Fingerplanen fremgår det, at de grønne kiler skal udbygges i takt med byfingrenes udvikling, således at nye byområder til en hver tid forsynes med grønne rekreative områder.
For nærmere info om de grønne kiler, se §§ 18, 18a, og 19 i Fingerplan 2019.
Se desuden landsplandirektiv om Nye grønne kiler og bygninger til almene rekreative formål i de grønne kiler her.
Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
Fingerplanen indeholder ikke regler vedrørende detailhandel i hovedstadsområdet. Disse regler er fastlagt i Landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet.
Landsplandirektivet fastsætter regler for:
- Bymidter
- Bydelscentre
- Aflastningsområder
- Bymidter og aflastningsområder i hovedstadsområdet, hvori der kan etableres store udvalgsvarebutikker.
Landsplandirektivet er fra 2018 og kan ses her.