En lokalplan kan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte anden lovgivning. Det gælder også, selv om det er kommunalbestyrelsen selv, der har kompetencen.
Tilladelser efter anden lovgivning, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, skal behandles konkret efter de regler, der er fastsat i de andre særlovgivninger.
Eksempler på anden lovgivning
Ved tilvejebringelse af lokalplaner skal der ofte tages stilling til bestemmelser i anden lovgivning. Det vil typisk være:
- Bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.
- Bestemmelser om landbrugspligt i landbrugsloven.
Der kan dog også være tilfælde, hvor der kræves tilladelse i henhold til jordforureningsloven, bygningsfredningsloven, vejlovgivningen og museumsloven m.fl.
Desuden gælder særlige retningslinjer for planlægning i forhold til internationale naturbeskyttelses områder og visse beskyttede dyre- og plantearter og for planlægning i forhold til risikovirksomheder.
Det skal efter planlovens § 16, stk. 2, i lokalplanens redegørelsesdel oplyses, om planens realisering kræver tilladelse fra andre myndigheder. Det er en fordel, hvis der også oplyses om eventuelle dispensationer fra lovbestemmelser, som administreres af kommunen, og som kræver en særskilt procedure.
Miljøvurdering
Der skal som udgangspunkt altid gennemføres miljøvurderinger forud for beslutninger, der kan påvirke miljøet væsentligt.
Forslag til kommuneplaner, kommuneplantillæg og lokalplaner skal miljøvurderes i henhold til Miljøministeriets lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021.
Læs mere om miljøvurdering af planer og programmer.