På Testcenter Østerild er syv standpladser til test af op til 330 meter høje vindmøller og to standpladser til test af vindmøller på 250 meter, hvor internationale virksomheder sammen med DTU Vindenergi kan teste deres nye vindmøllekoncepter. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står for anlæg og drift af testcenteret.
Testcenteret tilbyder de bedste faciliteter til forskning, udvikling og afprøvning af nye prototyper af vindmøller, dvs. vindmøller der endnu ikke er sat i produktion. Adgang til tidssvarende testfaciliteter tæt på producenternes udviklingsafdelinger i Danmark betragtes som en væsentlig forudsætning for at øge branchens internationale konkurrencekraft. Det har stor betydning for fastholdelse af investeringer og arbejdspladser i vindmølleindustrien i Danmark.
Etablering og lovgrundlag for testcenteret
Testcenter Østerild blev etableret som led i en politisk aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Det blev indviet af miljøministeren i oktober 2012. Grundlaget for etableringen var lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild.
Folketinget vedtog den 29. maj 2018 lov om ændring af lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild (Udvidelse af vindmølletestcentrene ved Høvsøre og Østerild). Hermed blev reguleringen for Testcenter Høvsøre og Testcenter Østerild en del af samme lov, så de to testcentre i dag er reguleret i lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (testcenterloven). Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018.
Lovændringen omfattede en udvidelse af Testcenter Østerild med to standpladser og en øgning af møllehøjden fra 250 meter til 330 meter på syv af stanpladserne. Som grundlag for lovændringen blev udarbejdet en miljøkonsekvensrapport med tilhørende bilag, der belyste de miljømæssige konsekvenser ved den foreslåede udvidelse af testcenteret ved Østerild.
Spørgsmål/svar om status for rejst erstatningsskov i Thy, februar 2024
1. Er alt erstatningsskov, efter de gældende aftaler fra 2010 og 2017, rejst i Thy?
I den politiske aftale, som blev indgået i forbindelse med aftalen om Østerild Testcenter i 2010, fremgår det, at der skulle rejses 100 ha bynær statslig skov i Thy. I forbindelse med udvidelsen i 2017 var aftalen, at 73 ha erstatningsskov skulle etableres på statens egne arealer lokalt i Thy. I alt var der aftalt, at der skal etableres 173 ha erstatningsskov I Thy.
Naturstyrelsen, som administrerer aftalen, har oplyst, at aftalen om erstatningsskov etablering lokalt i Thy er opfyldt, idet der er etableret i alt ca. 183 ha skov i Thy.
Her ses et kort over erstatningsskov, som er rejs i Thy.
.png?width=768)
2. Er den samlede erstatningsskov rejst i overensstemmelse med de gældende aftaler fra 2010 og 2017?
Den samlede ramme for, hvor mange ha skov, som kan ryddes er 450 ha, med mulighed for yderligere 100 ha, hvis der er behov herfor for at sikre de internationale standarder for målinger. Der er p.t. fældet i alt ca. 440 ha skov i forbindelse med etablering og udvidelsen af Østerild Testcenter. De seneste fældninger er foretaget i 2021/2022. I alt vil der i forhold til de ryddede arealer skulle etableres ca. 645 ha erstatningsskov, jf. de politiske aftaler, og erstatningsskoven kan placeres i hele Danmark.
Der er p.t. etableret ca. 460 ha erstatningsskov ifm. Testecenter Østerild. Der udestår etablering af i alt ca. 185 ha.
Det er i de politisk aftaler tilkendegivet, hvordan erstatningsskoven ønskes rejst. Den resterende erstatningsskov skal derfor (som udgangspunkt) rejses inden for følgende kategorier:
- Ca. 35 ha bynær, offentlig skov målerettet beskyttelse af drikkevandet i samarbejde med kommunale vandværker.
- 14 hektar skovrejsning på statslige arealer i størst muligt omfang i områder med særlige drikkevandsinteresser.
- 136 ha privat skovrejsning.
Naturstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen er ved at afklare, hvilke muligheder der er for etablering af den resterende erstatningsskov i Danmark.
Baggrund om testcenterets tilblivelse
Naturstyrelsen under Miljøministeriet screenede hele landet for at finde mulige arealer, statslige såvel som private. Følgende kriterier skulle være opfyldt, for at et areal kunne betragtes som egnet:
- Middelvindhastigheden skal være mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde.
- Området skal ligge uden for EU-fuglebeskyttelsesområder.
- Afstanden til beboelse skal være mindst 1000 meter.
- Arealet skal være mindst 346 ha (krav fra Risø DTU og Vindmølleindustrien).
14 arealer i Danmark opfyldte disse kriterier. De 14 arealer blev derefter konkret vurderet af Naturstyrelsen i samarbejde med Risø DTU og Vindmølleindustrien. Ud over de 14 arealer blev også arealer ved Nørhede, Filsø og Kallesmærsk Hede vurderet, fordi de specifikt blev foreslået af Vindmølleindustrien. Disse arealer var ikke kommet frem ved første screening, fordi de ligger i fuglebeskyttelsesområder.
Nogle arealer kunne umiddelbart afvises ud fra de to forhold, andre blev besigtiget af Naturstyrelsen, Risø DTU og Vindmølleindustrien. Det gjaldt: Østerild Klitplantage, Hjardemål Klitplantage, Husby Klitplantage, Blåbjerg og Kærgården Klitplantage, samt området ved Nørhede, Filsø og Kallesmærsk Hede. Efter besigtigelsen var der enighed om, at kun to områder kunne komme i betragtning: Kallesmærsk Hede og Østerild Klitplantage.
Kallesmærsk Hede er et øvelsesområde for Forsvaret, som afviste muligheden for at afgive det på daværende tidspunkt. Tilbage var Østerild Klitplantage, der udmærkede sig ved størrelsen - samt at der kun var behov for at ekspropriere nogle få boliger. Derfor pegede Miljøministeriet på Østerild Klitplantage som det bedst egnede sted til et nationalt testcenter for vindmøller.
Tidslinje og dokumentarkiv
Overvågning af naturen
Forskere fra DCE - Nationalt Center For Miljø og Energi har fulgt naturens udvikling omkring testcenteret i forbindelse med etableringen. Overvågningen skal først og fremmest sikre, at man kan følge med i, hvordan dyrelivet i området reagerer på de store møller. Samtidig skal overvågningen bidrage med vigtig viden om, hvordan vindmøller generelt påvirker naturen omkring sig. Denne viden skal være med til at kunne lave endnu bedre miljøvurderinger af vindmøller i fremtiden.
De skovområder, som Naturstyrelsen omdanner til nye og åbne naturområder, bliver også overvåget for at se, hvordan naturen udvikler sig. Dermed bidrager centeret ikke blot som testcenter for selve møllerne, men er også med til at give os bedre viden om naturen omkring møllerne.
Udgangspunktet for overvågningen er to basisrapporter, der viser, hvordan naturen så ud før testcenteret blev opført.
Evalueringer af naturens tilstand efter testcenterets opførelse:
Baggrundsmateriale