Inspiration til rammer for samarbejde i bymidten

Her kan du læse om de forskelligartede organiseringsmodeller, der kan danne udgangspunkt for etablering af samarbejder i og om bymidten.

By- og bymidtesamarbejder findes over hele verden og dækker en bred vifte af modeller og metoder. Fælles for de fleste bysamarbejder er, at de samler offentlige, private kommercielle og/eller civile kræfter inden for et afgrænset geografisk område med det formål at skabe mere attraktive steder.

Bymidtesamarbejder fokuserer på udvikling af bymidterne, og de vil som minimum involvere detailhandlende, erhvervsdrivende og ejendomsejere i bymidten som kerneaktører.

I nogle lande har man valgt at understøtte bysamarbejder med en lovgivning, der gør det muligt at forpligte alle aktører til at bidrage til udviklingen af et område – også kaldet BID's (business improvement districts).

I Danmark og de øvrige skandinaviske lande med tradition for stærke offentlige sektorer er det ofte kommunerne, der tager initiativ til at facilitere og understøtte etableringen og driften af bymidtesamarbejder. Men der findes også rent private samarbejdsplatforme og foreninger, der har til formål at udvikle byer og byområder.

Uanset graden af kommunalt engagement vil et bymidtesamarbejde ofte kunne fungere som en god dialogpartner overfor kommunen og dermed udgøre en indflydelsesrig stemme i den lokale strategiudvikling.

Hvordan opstår bymidtesamarbejder?

Bymidtesamarbejder opstår, fordi en række aktører har en oplevelse af en eller flere fælles udfordringer i et givent område. Der er tale om komplekse problemstillinger, som ingen på forhånd kender løsningen på, og som ingen af parterne kan løse alene.

I grove træk indgås bymidtesamarbejder derfor med udgangspunkt i en eller flere brændende platforme som følge af tilbagegang i bymidten. Det kan være faldende omsætning, nedgang i kundegrundlaget, ledige lejemål, dårlige adgangsforhold, kedelige byrum, utryghed, kriminalitet og hærværk i nattelivet eller lignende.

I flere bymidter ses også, at butikslivet er udfordret af, at kundegrundlaget forsvinder i takt med en stigende e-handel, og at der bygges butikker eller centre i udkanten af byerne. På den baggrund er der eksempler på bymidtesamarbejder, der er opstået, fordi bymidtens forskellige private aktører har mobiliseret sig for at påvirke kommunens detailhandelsplanlægning.

Etableringsprocessen er ofte den samme uanset sigtet med bymidtesamarbejdet:

Bemærk, at faserne i processen ikke er lineære, men både kan være overlappende og tilbagevendende. Etableringen kan f.eks. starte med en række prøvehandlinger eller events, der fører til en egentlig organisering af parterne. På samme måde vil der løbende finde både fundraising og evaluering sted, der kan føre til inddragelse af nye aktører, reorganisering af samarbejdet og udvikling af nye projekter. Nogle bymidtesamarbejder er meget operationelle, mens andre har mere fokus på at påvirke det lokalpolitiske niveau. De bedst fungerende bymidtesamarbejder ses ofte at være dem, der er stærke til både at dyrke og fastholde netværket, iværksætte resultatorienterede handlinger og koble dem op på et tydeligt strategisk sigte.

Værktøjskassen

Du er her: Rammer for bymidtesamarbejder