Evalueringsdesign
Evalueringer er en måde systematisk at følge og vurdere et projekts eller et bymidtesamarbejdes fremgang. Det er vigtigt at evaluere indsatsen både undervejs og efterfølgende. Det giver nemlig et godt udgangspunkt for hurtigt at pege på initiativets resultater og for at lære og overveje ændringer undervejs og på længere sigt. Det skal dog bemærkes, at et struktureret og systematisk arbejde med evaluering og effektmålinger forudsætter en vis grad af organisering og ressourcer i et bymidtesamarbejde.
Når man skal vælge en evalueringstilgang, er det vigtigt først at overveje formålet med evalueringen. Skal evalueringen primært være rettet mod egen læring undervejs i forløbet eller skal evalueringen bruges til at dokumentere indsatserne og eventuelle virkninger på længere sigt? Evalueringsdesignet afhænger nemlig af formålet, men man kan godt kombinere forskellige tilgange i samme evaluering.
Nedenfor har vi kort beskrevet en række forskellige evalueringsmetoder. Helt overordnet er det dog altid godt at beskrive, hvad der er initiativets målsætninger, og dernæst overveje, hvordan indsatsen kan evalueres. Det kan være svært at påvise en kompleks virkning, såsom en mere levende bymidte eller et bedre byliv, men det er muligt at pege på, hvor mange der har været involveret i samarbejdet, antallet af møder, resultater af investeringer og fundraising, gennemførte delprojekter eller ud fra optællinger og spørgeskemaer at redegøre for udviklingen i antal butikker, omsætning eller borgere og turisters tilfredshed med bymidten.
Læs mere om evalueringer i hæftet Den Gode Evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut (2016).
Følge- og procesevaluering
I en følge- og procesevaluering er der fokus på at lære og forbedre initiativet undervejs. Helt i begyndelsen kan det for eksempel være at undersøge, hvilke forventninger parterne går ind i samarbejdet med, om der er en fælles forståelse af udfordringer og løsninger. Længere henne i forløbet kan det være relevant at undersøge, om samarbejdet virker efter hensigten, eller om der er den forestillede sammenhæng mellem indsatser (f.eks. fysiske forandringer) og de målsætninger, indsatsen har (f.eks. flere handlende i butikkerne).
En følgeevaluering kan udarbejdes på baggrund af spørgeskemaer, interessentinterview, fokusgrupper eller som et åbent punkt på et møde. Det kan fx være en opsamling på de første erfaringer med nye aktiviteter, eller det kan være spørgeskemaer og interview med interessenter gennemført af en ekstern part.
Baseline og målopfyldelse
En anden udbredt evalueringsform er en målopfyldelsesevaluering. I en målopfyldelsesevaluering kigger man på, i hvor høj grad målsætningerne for indsatsen er blevet realiseret. Målsætningerne kan være på kort sigt være et bestemt antal af møder eller aktiviteter og på længere sigt færdiggørelsen af et antal bygge- eller anlægsprojekter, et investeringsmål eller en procentandel brugere, der udtrykker høj tilfredshed med en bymidte.
For at kunne måle og vurdere indsatsens udvikling er det nyttigt at kende udgangspunktet. I evalueringssammenhæng kaldes dette en før-måling eller en baseline, og den kan både bestå af kvalitative beskrivelser af f.eks. bymidten såvel som kvantitative opgørelser af antallet af butikker, åbningstider, handlende, gående, omsætning, fælles aktiviteter og lignende indikatorer for indsatsen. Det er oplagt at tænke en eventuel foranalyse og baseline sammen.
I en målopfyldelsesevaluering kan anvendes både kvalitative og kvantitative redskaber. Det væsentlige i denne tilgang er at tage udgangspunkt i initiativets målsætning(-er) og at identificere målbare indikatorer, som kan bruges til at vurdere målopfyldelsen (se eksempler nedenfor). Jo mere præcist målsætningen er formuleret, desto mere præcist kan evalueringen dokumentere udviklingen. Det bør i den forbindelse også overvejes, om det er realistisk at indsamle den nødvendige data til at kunne evaluere målsætningen. I eksemplet nedenfor er det f.eks. usikkert, om alle butikker kan og vil udlevere tal på deres omsætning. Der kan f.eks. være butikker, der er del af en kæde, eller som af lokale konkurrencehensyn ikke vil deltage. Et alternativ kunne i den forbindelse være en ”blødere” vurdering af omsætningen indhentet via et spørgeskema (”I hvor høj grad har butikken oplevet en stigende omsætning?”).