Landsplandirektiv for højspændingsledning i Vestjylland mellem Endrup og Idomlund

Publiceret 09-02-2023

Bekendtgørelse om landsplandirektiv er trådt i kraft den 9. februar 2023. Landplandirektivet danner plangrundlag for en ny 400 kV højspændingsledning fra Esbjerg til Holstebro inklusiv tilhørende tekniske anlæg

Udbygningen af vindenergi i Vestjylland og Nordsøen går hurtigt og det vil fortsætte i de kommende år. Energien skal kunne samles op, hvor den produceres. De store energitransporter skal primært ske gennem det overordnede 400 kV el-transmissions­net. Bekendtgørelsen om landsplandirektivet sikrer plangrundlaget for en ny højspændingsforbindelse mellem Endrup og Idomlund.

Landsplandirektivet omfatter arealer inden for følgende kommuner: Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern, Herning og Holstebro.

Læs her på høringsportalen og retsinformation.