Høring af Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv for areal til virksomhed i Allerød Kommune

Publiceret 28-03-2022

Indenrigs- og boligministeren har fremlagt et forslag til landsplandirektiv, der skal muliggøre udvidelsen af en eksisterende virksomhed i Lynge i Allerød Kommune.

Der er tale om virksomheden WS Audiology (WSA), som er en af verdens førende producenter af høreapparater. Det er en national interesse at sikre dens udvidelse og dens fortsatte virke i Danmark.

En udvidelse af virksomheden på det pågældende areal i Lynge er i dag ikke muligt ifølge Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning), idet virksomheden ligger i det øvrige hovedstadsområde, hvor byudvikling skal være af lokal karakter.

Forslag til landsplandirektivet muliggør byudvikling af regional karakter på arealet i Lynge.

Der er frist for at sende bemærkninger til forslaget mandag d. 23. maj 2022.

Se mere på høringsportalen her (nyt vindue)