Høring af forslag til landsplandirektiv for arealer til erhverv i Tårnby Kommune og Dragør Kommune inden for støjrestriktionsområdet omkring Københavns Lufthavn

Publiceret 07-09-2021

Indenrigs- og boligministeren har fremlagt et forslag til landsplandirektiv, der skal give Tårnby Kommune og Dragør Kommune mulighed for at planlægge for erhvervsudvikling inden for to specifikke arealer på hhv. ca. 33 ha i Tårnby Kommune og ca. 17 ha i Dragør Kommune.

Baggrunden for dette er, at Tårnby Kommune og Dragør Kommune med en placering tæt på Kastrup Lufthavn har begrænsede byudviklingsmuligheder pga. den støj, der kommer fra lufthavnen. Samtidig er kommunerne hårdt ramt af krisen i lufthavnen som følge af COVID-19, og de har behov for at kunne tiltrække nye virksomheder og skabe nye jobmuligheder og vækst.

Der er frist for at sende bemærkninger til forslaget mandag d. 1. november 2021.

Se mere på høringsportalen her (nyt vindue)