Udstedelse af kommuneplantillæg nr. 17 for Fredericia rangerbanegård

Publiceret 07-02-2020

Erhvervsstyrelsen udsteder hermed kommuneplantillæg nr. 17 for Fredericia rangerbanegård.

Kommuneplantillægget udlægger en planlægningszone og en sikkerhedszone omkring risikovirksomheden på Fredericia rangerbanegård

Banestyrelsen har gennem mange år anvendt Fredericia rangerbanegård til midlertidig opbevaring af miljøfarlige stoffer i forbindelse med godstransport. I de senere år er der kommet en række skærpede krav på miljøområdet, der blandt andet har medført VVM-pligt for midlertidig opbevaring af miljøfarlige stoffer. Da projektet behandles efter de tidligere VVM-regler, skal Erhvervsstyrelsen udarbejde et statsligt kommuneplantillæg, før Miljøstyrelsen kan give en VVM-tilladelse og en Miljøgodkendelse. Kommuneplantillægget erstatter kommunens tidligere planlægning for området. Et forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering, blev sendt i offentlig høring fra den 19. november 2019 til den 21. januar 2020 samtidig med Miljøstyrelsens forslag til miljøgodkendelse samt miljøkonsekvensrapport (VVM) for aktiviteterne Fredericia på rangerbanegård.

Læs mere her